Politi rykker talstærkt ud: ‘Der er hørt skud i området’

Politiet er sent onsdag aften massivt til stede efter anmeldelser om skyderi.

Mange betjente er til stede i Kollund ved Kruså sent onsdag aften, hvor der er indløbet nogle foruroligende anmeldelser.

‘Vi er pt. tilstede i Kollund ved Kruså, hvor vi undersøger anmeldelser om at der er hørt skud’

Sådan lød det indledningsvis fra Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Massivt politiopbud på stedet

‘Der er flere patruljer i området. Har du set eller hørt noget, eller ved du hvad det var, så ring gerne 114 Vi vender tilbage når vi har flere oplysninger,’ fortsatte de.

Omkring klokken 00.30 kan politiet på X bringe en opdatering på situationen, der ser ud til at være afblæst.

‘Vi er færdige, med vores undersøgelser i Kollund og har ikke fundet tegn på at der er afgivet skud i området. Tak til alle de folk der har delt deres observationer med patruljerne i området’

Politifolkene er ifølge Presse-fotos.dks udsendte begyndt at forlade området igen.