Politi rykker ind med automatvåben i shoppingcenter

Flere politipatruljer var tidligere i dag til stede ved et større indkøbscenter, efter politiet modtog en anmeldelse om en person, der udviste mistænkelig adfærd.

Anmeldelsen udløste en hurtig og synlig tilstedeværelse fra politiet.

Ifølge en myndighedsmeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi blev anmeldelsen taget alvorligt, og politiet var hurtigt fremme på stedet med flere patruljer.

Vidner fortalte til Presse-fotos.dk, at bevæbnede betjente var til stede i centeret.

Hændelsen fandt sted i Waves Shoppingcenter i Greve, hvor der altså i en periode var synlig politiaktivitet.

Politiet roser samtidig borgernes opmærksomhed og opfordrer fortsat til, at man kontakter myndighederne, hvis man oplever noget, der virker mistænkeligt.

Ved politiets ankomst blev situationen gennemgået, og der blev ikke fundet noget, som gav anledning til bekymring.

Politiet understreger altså, at alt var roligt på stedet, og at borgerne ikke har været i fare. Efter gennemgangen afsluttede politiet indsatsen og forlod området igen.

Midt- og Vestsjællands Politi er nu færdige på stedet.

Se også
Politiet med kraftig advarsel: KIG OP

Korte videoer