Mandag aften er brandvæsnet og politiets til stede, efter en melding om brand i Aarhus.
Flere udrykningskøretøjer befandt sig pludselig på Søndre Ringgade i Aarhus mandag aften, efter der var indløbet en melding klokken 20.27.
Presse-fotos.dk’s udsendte oplyser, at ‘en del politi og nogle brandbiler’ var til stede efter meldingen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge den udsendte var der dog ikke nogle indikationer på, at der rent faktisk skulle være brand på stedet. Hverken røglugt eller synlig brand.
“Det lignede bare de var på adressen for at undersøge,” fortæller den udsendte og tilføjer at mandskabet forlod stedet kort tid efter hans ankomst.
Konkret, hvad der har udspillet sig på stedet er dog for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold.

