Politi og beredskab til stede ved Hørkram

Flere af politiets køretøjer er torsdag formiddag til stede med beredskabet ved Hørkram i Sorø.

Både politi og beredskab er torsdag formiddag spottet ved Hørkram.

Minimum to af beredskabets udrykningskøretøjer, herunder en indsatslederbil, er ankommet til stedet.

Også politiet er øjensynligt til stede med to køretøjer ved Hørkram Foodservice i Sorø.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de fremmødte politi- og beredskabsfolk – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Til Presse-fotos.dk’s udsendte oplyses det dog, at man blot er til stede på Kragelundsvej som led i en øvelse.

Foruden øvelsen ved Hørkram vil man angiveligt foretage en øvelse ved en skole omkring middagstid.

Konkret, hvad øvelsen drejer sig om er ikke oplyst.

Torsdag formiddag er politi og redningsmandskab hastet ud, efter en cyklist er blevet ramt af en lastbil. Et område er afspærret på stedet.