Mandag eftermiddag er et politiopbud mødt frem ved Københavns Universitet Amager.
Politiet er rykket hastigt ud til Københavns Universitet.
Flere bevæbnede betjente med automatvåben holder vagt foran mindst en af indgangene.
Københavns Politi skriver på X:
“Vi er til stede på Københavns Universitet Amager, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. Vi har ikke yderligere informationer lige nu, men opdaterer her”
Billeder fra stedet viser betjente med skudsikre veste og automatvåben foran en indgang ved HK på campusområdet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet har endnu ikke oplyst, hvad det mistænkelige forhold drejer sig om, og der er heller ingen meldinger om, hvorvidt studerende eller ansatte er blevet evakueret.
Området er fortsat præget af tung polititilstedeværelse, mens efterforskningen står på.
Presse-fotos.dk følger sagen tæt.
OPDATERING FRA POLITIET:
‘Opdatering: Vi har undersøgt en anmeldelse om en mand med et våben og har fundet en vellignende attrap på campus. Vi drosler derfor ned for vores indsats på stedet, men er til stede lidt endnu’
Rørende reaktioner vælter ind efter Peter Lund Madsens død: ‘Umuligt’
