Politi-elever i voldsomt sammenstød under udrykningstræning

Et voldsomt sammenstød mellem to biler endte mandag middag med et voldsomt udfald.

To biler har ramt hinanden med stor kraft.

‘De kører mod Rigshospitalet med fuld eskorte herudefra,’ siger Presse-fotos.dks udsendte med henvisning til ambulance på stedet.

Den ene bil har tydelige skader i fronten, mens den anden er hårdt ramt i siden. Politiet træner jævnligt udrykningskørsel i området, og alt tyder på, at ulykken skete i forbindelse med netop sådan en øvelse.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger var det politiskoleelever, der sad bag rattet, da bilerne kolliderede under en øvelse.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ambulancen er fremme ved uheldet

Københavns Vestegns Politi skriver på X:

‘Vi er i øjeblikket til stede på Kysthomen, Hvidovre i forbindelse med et færdselsuheld mellem 2 civile patruljevogne. De involverede parter tilses af ambulance på stedet. Vi har ej yderligere pt.’

Kort efter ulykken ankom en ambulance til stedet. Det er uvist, hvor alvorlige skader de involverede har pådraget sig, men redningspersonale arbejder på stedet, mens politiets egne indsatsledere fik overblik over situationen.

Senere lyder det i en melding, at man skal lade udrykningskøretøjer komme forbi på E47 fra Avedøre mod Vibenshus Runddel. ‘Udrykningskøretøjer, gør plads,’ lyder det i trafikmeldingen.

Hændelsen fandt sted på Kystholmen i Hvidovre.

Der er tale om både massive materielle skader og flere politielever er til stede på skadesstedet, hvorefter træningen selvfølgelig blev afbrudt.

OPDATERING FRA POLITIET PÅ X:

I forbindelse med trafikulykken på Kystholmen kan vi oplyse, at én person er kommet til skade og er kørt til hospitalet i ambulance. Vi kan ikke give yderligere info om tilstand mv. Omstændighederne ved ulykken er under undersøgelse

LIGE NU: Jagerfly spottet over Danmark