Forhandlingerne om en global plasttraktat i Genève endte natten til fredag uden en aftale. Målet med traktaten var at finde en samlet international strategi for at bekæmpe plastforurening, men uenighed om både krav og finansiering satte en stopper for processen.
Hos brancheforeningen Plastindustrien, der repræsenterer knap 300 danske plastvirksomheder og leverandører, betegner miljøpolitisk chef Christina Busk udfaldet af plastikforhandlingerne som en stor skuffelse. Hun fremhæver, at der er akut behov for at få etableret bæredygtige løsninger, som både mindsker ny plastproduktion og håndterer den plast, der allerede er i miljøet.
Det gør hun i en pressemeddelelse udsendt af Plastindustrien.
Ifølge Busk er problemet, at nogle lande stod fast på meget få krav, mens andre ønskede mere vidtgående ambitioner, hvilket gjorde det umuligt at opnå konsensus. Den manglende aftale betyder, at en ny forhandlingsrunde tidligst kan forventes i 2026.
‘Verden havde brug for en aftale nu – ikke først om flere år. Derfor er vi meget skuffede. Vi har brug for en bæredygtig produktion af plast samtidig med, at der tages hånd om den eksisterende plastforurening. Det kan kun løses af alle verdens lande i et stærkt samarbejde,’ siger hun.
Selvom de globale rammer udebliver, understreger Plastindustrien, at danske virksomheder fortsat vil arbejde med løsninger inden for cirkulært design, højere genanvendelse og ansvarlig plastanvendelse. Men uden en fælles global indsats frygter branchen, at de danske tiltag ikke får den nødvendige gennemslagskraft.
Plastik i verden og Danmarks involvering
Ifølge FN’s Miljøprogram (UNEP) ender omkring 11 millioner ton plast i havet hvert år, og uden markante indsatser kan tallet næsten tredobles frem mod 2040. En global plasttraktat har været under forhandling siden 2022 med det formål at skabe juridisk bindende regler for hele plastikcyklussen. Det vil sige fra produktion til affaldshåndtering.
Danmark har officielt støttet en traktat med høje ambitioner, der inkluderer begrænsninger på visse typer plast, forbud mod unødvendig engangsplast og krav om højere genanvendelsesrater. Miljøministeriet har flere gange påpeget, at en global løsning er nødvendig, fordi plastforurening krydser landegrænser og ikke kan håndteres alene med nationale tiltag.
I FN’s miljøprogram svarer mængden af plastik, der hver dag losses ud i verdens natur til 2000 fyldte skraldespande.