Pilou Asbæk har landet en ny international rolle i Michael B. Jordans kommende storfilm for Amazon, der får premiere i 2027.
Pilou Asbæk er en af landets mest kendte skuespillere.
Han har særligt gjort sig gældende i danske film som ‘Spies & Glistrup’, ‘To Verdener’ og ‘Når befrielsen kommer’ samt internationale produktioner som ‘Game of Thrones’, ‘Overlord’ og ‘Ghost in the Shell’.
Og nu har skuespilleren scoret endu en internation rolle til kataloget.
Pilou Asbæk skal nemlig spille med i superstjernen Michael B. Jordans remake for Amazon af den romantiske heist-film ‘The Thomas Crown Affair’.
Det præsenterede Michael B. Jordan selv via et opslag på Instagram.
Michael B. Jordan skal både instruerer, producerer og spille med på filmen over for det unge skuespilhåb Taylor Russell fra ‘Bones and All’ og ‘Waves’.
Lily Gladstone og Kenneth Branagh vil også være at finde på rollelisten. Det vides dog endnu ikke, hvilken rolle den danske stjerne indtager.
Historie fortalt før
Det er imidlertid ikke første gang, at fortællingen bliver filmmatiseret.
Tidligere er historien nemlig blivet fortalt i 1968 med Steve McQueen og Faye Dunaway i hovedrollen, men den ligeledes blev filmmatiseret i 1999 med Pierce Brosnan og Rene Russo.
Plottet centrerer sig om den stenrige kunsttyv Thomas Crown (Michael B. Jordan), der jages af en privatdetektiv (Taylor Russell). Den nye version vil efter sigende udspille sig rundt omkring i Europa.
Siden sine tidlige roller i ‘The Wire’ og ‘Friday Night Light’s har Michael B. Jordan udviklet sig til en af Hollywoods mest indflydelsesrige skuespillere – med markante præstationer i film som ‘Fruitvale Station’, ‘Creed’, ‘Black Panther’ og senest ‘Sinners’.
Hans position styrkes yderligere af, at han også driver sit eget produktionsselskab.
Han instruerede tidligere ‘Creed III’.
Den nye ‘The Thomas Crown Affair’ ventes at få premiere den 5. marts 2027. Optagelserne går i gang denne uge.