Pia Kjærsgaard hylder Jytte Abildstrøm: ‘Der bliver sjovt i himlen!’

Torsdag afgik den folkekære skuespiller og teaterleder Jytte Abildstrøm ved døden. Den politiske veteran Pia Kjærsgaard hylder den nu afdøde ‘Flyvende Farmor’.

I december kom frem, at den højt elskede skuespiller og teaterleder Jytte Abildstrøm var blevet indlagt på hospice.

Under en måned senere, torsdag aften, oplyste hendes søn Peter Mygind i en trist meddelelse på Instagram, at hans mor var død.

‘Vi elsker dig. Dit hjerte. Dit sind. Dit mod. Du har været en kæmpe inspiration. Den bedste legekammerat og verdens bedste mor,’ skrev han.

Senere samme aften reagerede Dansk Folkeparti-stifter, Pia Kjærsgaard, på ‘Flyvende Farmors’ død.

Jytte Abildstrøm debuterede allerede i 1953 i studenterrevyen, noget Pia Kjærsgaard husker hende for.

‘Sikke et liv! Jeg husker Jytte Abildstrøm helt tilbage fra studenterrevyerne i Århus, som blev vist på TV,’ skriver hun på det sociale medie X.

Kort inden hendes død fortalte hun, at hendes nyrer var stået af, men hun var stadig i højt humør og taknemlig for sit liv.

Pia Kjærsgaard husker da også kun Jytte Abildstrøm som en fantastisk og sjov kvinde.

‘Der bliver sjovt i himlen! Ære være hendes minde,’ afslutter hun på X.

Jytte Abildstrøm blev født i 1934 og blev altså 90 år.

2025 byder på en række ting, der bliver dyrere. Det drejer sig blandt andet om en række afgifter, som stiger.