Lørdag aften skulle en personbil være stukket af fra politiet. Det har resulteret i, at to personer nu er blevet lagt i håndjern.
“Den ene ligger i håndjern på den våde asfalt, mens den anden står op ad muren.”
Sådan lyder det lørdag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet efter politiet har afsluttet en biljagt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge den udsendte på Høegh-Guldbergs Gade i Aarhus, forsøgte personer altså at stikke af fra politiet i en bil.
Flere patruljer skulle være til stede på vejen, mens andre politikøretøjer kører rundt i området.
Presse-fotos.dk har forsøgt at indhente en kommentar fra Østjyllands Politi i håb om at blive klogere på situationen.
Det har dog for nuværende ikke været muligt at komme igennem til politikredsen.
Vi opdaterer dog historien, hvis det bliver muligt, eller der kommer nyt frem i sagen.



