Personbil og tog kolliderer

Torsdag aften er der sket en kollision mellem et godstog og en personbil. Togdriften er hårdt udfordret, mens der er blevet indsat togbusser.

Det er særdeles voldsomme scener, der torsdag aften har udspillet sig på en station.

Billeder fra stedet viser en smadret personbil, der ligger på skinnerne. Forinden er bilen blevet ramt af et godstog skriver Rejseplanen.

‘Et godstog har ramt en personbil,’ lyder formuleringen.

Politiet er på stedet sammen med brandvæsen, redning, ambulance og Havarikommissionen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Personbilen er hårdt medtaget efter hændelsen – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det bekræfter Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi, til Fyens Stiftstidende om hændelsen, der har udspillet sig på Ejby Station.

‘Der er ikke nogen overkørsel, men man er på en eller anden måde kommet ned på sporet, og man er umiddelbart uskadt på trods af, at man er blevet ramt af et godstog,’ lyder det til mediet.

Se også
Store afspærringer ved togstation: 21-årig er kommet slemt til skade

Vagtchefen fortæller videre, at togdriften ventes at være påvirket i en rum tid endnu.

Af Banedanmarks hjemmeside fremgår det, at der ikke kører busser mellem Fredericia og Odense, grundet påkørslen.

‘Der er indsat Togbusser mellem Fredericia og Odense. Du kan holde dig opdateret om din rejse på Rejseplanen,’ fremgår det.