Mandag aften er brandvæsnet rykket ud til en vej, hvor der er gået ild i en personbil. En større røgmængde ses på stedet, hvor bilen står ødelagt.
Mandag aften klokken 19.41 indløb der en melding om en bilbrand ved brandvæsnet.
Iført masker og røgdykkerapparater arbejder brandfolk på at nedkæmpe branden, der producerer en større røgfane fra vejen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra Vestermøllevej lidt uden for Skanderborg, viser en fuldstændig udbrændt bil, mens røg stadig stiger op fra køretøjet.
Brandfolk ses i gang med efterslukning, og flere brandkøretøjer holder parkeret på vejen.
Branden har tilsyneladende haft godt fat i bilen, der efterhånden står tilbage som intet andet end skelet.
Det vides for nuværende ikke, hvordan branden er startet, men Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.





