Person fundet død i flammehærget hus

Søndag formiddag er både brandvæsen, politi og redning rykket ud til en brand i et hus. På stedet har man fundet en død person.

Klokken 09.30 søndag formiddag slog en nabo alarm til brandvæsnet angående en brand.

På stedet er både brandvæsen, redningspersonale og politiet ankommet, samtidig ses der tydelige flammer og røg i bygningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der var både synlige flammer og røg på stedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Til Presse-fotos.dk bekræfter Flemming Hansen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, at man befinder sig på Elmevej i Hundested, hvor branden har hærget.

“Der er en brand derude, de (brandvæsnet, red.) har fået slukket det, så nu skal vi finde af hvorfor det sket,” fortæller vagtchefen.

Vagtchefen uddyber yderligere, at man har gjort et tragisk fund på adressen.

‘Vi har fundet en derinde, der afgået ved døden,’ siger vagtchefen og tilføjer, at man endnu ikke ved om dødsfaldet er sket som følge af branden.

De pårørende til den afdøde er endnu ikke underrettet, da man ikke har fået identificeret personen endnu, lyder det afslutningsvist.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Natten til søndag blev 14 brandfolk kaldt ud til en voldsom brand i et hus, der var helt overtændt.