Person fundet død

Politiet er i gang med at efterforske sagen.

En død person er fundet ved Møllevej i Nivå nord for København.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for Ritzau.

Vagthavende ved Nordsjællands Politi Flemming Christiansen oplyser, at politiet er talstærkt til stede, og at området er afspærret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Man arbejder ud fra, at der er tale om et mistænkeligt dødsfald.

– Vi har fundet en død person i et skovområde, og det er mistænkeligt i sig selv, så det undersøger vi lige nu, siger den vagthavende.

Han kan endnu ikke oplyse, om der er tale om en forbrydelse.

Ifølge Flemming Christiansen er den afdøde person endnu ikke identificeret, og han kan derfor ikke oplyse, om der er tale om en mand eller en kvinde.

Af billeder kan det ses, at der blandt andet er en hundepatrulje til stede ved stedet.

Det kan ligeledes ses, at kriminalteknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center er til stede. De kan ses i blå dragter.

Kriminalteknikerne hører under National enhed for Særlig Kriminalitet, og de rykker ifølge politiets hjemmeside ud, når der er sket “alvorlige forbrydelser”.

Det er endnu ukendt, hvad der er årsagen bag dødsfaldet.

/ritzau/

Politiet mistænker en person, som er stukket af, for at have dræbt en kvinde med skud.