Mandag aften er der fuldt gang i den i det nordjyske, hvor en person er afgået ved døden efter en skudepisode.
Nordjyllands Politi er mandag aften massivt til stede efter en skudepisode i Langholt ved Vodskov nord for Aalborg.
Politiet skriver på X klokken 21.10, at man undersøger et mistænkeligt dødsfald, efter der er afgivet skud i et hus.
(Artiklen fortsætter under billedet)

To personer er blevet anholdt i forbindelse med sagen.
Det var omkring klokken 16, at politiet modtog anmeldelsen. De har siden anmeldelsen været massivt til stede på en adresse omkring Møllebakken.
Man bruger blandt andet politihunde til at afsøge området.
‘Jeg vil gerne understrege, at borgerne i Langholt ikke har noget at frygte’, siger Morten Axelsen til Nordjyske.
Han understreger, at det er tale om en isoleret hændelse.
Det er endnu ikke lykkedes at underrette familien, skriver politiet også på X.




