En yderst tragisk sag er sket, da en person har begået selvmord fra en bro. Politiet har ikke kunne identificere afdøde, og derfor deles signalementet nu i håb om, at de pårørende kontakter politiet
Et massivt opbud af politi, brandvæsen og øvrige redningsmyndigheder modtog meldingen om en mulig drukneulykke.
Presse-fotos.dk har i den forbindelse været i kontakt med politiet, der i første omgang mistænkte et selvmord efter at have fundet en død person i vandet.
“Vi har endnu ikke identificeret den afdøde person, og har derfor heller ikke kunne underrette nogle pårørende endnu. Derfor kan vi heller ikke sige mere på nuværende tidspunkt,” sagde den pågældende politikreds i den forbindelse til Presse-fotos.dk.
Senere er et selvmord blevet bekræftet – men politiet har stadig ikke identificeret afdøde, og derfor bliver offentligheden nu spurgt om hjælp til at finde de pårørende.
(Artiklen fortsætter under billedet)

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk
Læs opdateringen i bunden
Det pågældende selvmord skete sent fredag aften, da en mand hoppede ud fra Alssundbroen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
‘En mand sprang i går aftes klokken cirka 21.50 ud fra Alssundbroen. Han blev kort efter fundet i vandet afgået ved døden,’ skriver politiet i en pressemeddelelse og efterspørg i den forbindelse hjælp til at finde de pårørende.
‘Vi mangler fortsat at få manden identificeret, og derfor udsendes følgnede signalement: ****’
Hvis du kender manden – eller har en ide om, hvem han er – bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Alssundbroen forbinder Sønderborg med øen Als og er omkring 30 meter høj og 600 meter lang.
OPDATERING:
Læs opdatering i sagen fra søndag HER.
OPDATERING:
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser søndag aften kort før klokken 21.00, at politikredsen nu har identificeret afdøde.
‘Vi har nu fået bekræftet identiteten på den person, som vi bad om hjælp til at identificere. Tak til de borgere, som har henvendt sig med tips. Vi har fjernet signalementet fra vores pressemeddelelse De pårørende er underrettet,’ skriver politiet i pressemeddelelsen.
Derfor omtaler Presse-fotos.dk selvmord og selvmordstruede
- Indtil videre har Presse-fotos.dk og andre danske medier ikke omtalt selvmord, medmindre der har været en helt særlig interesse
- For nylig har Center for Selvmordsforskning kritiseret den tilgang fra danske medier, fordi den nærmest tabubelagte tilgang ikke er tidssvarende
- Forskning viser i den forbindelse, at omtale af selvmord kan være med til at forebygge
- Derfor er reglerne for god presseskik nu blevet ændret på området, så medier med størst mulig hensyn også omtaler selvmord



