Pensioneret pilot forklarer: Derfor er flytilstand meget vigtigt

Selv om mange ser flytilstand som en formalitet, forklarer en pensioneret pilot, hvorfor at det skal tages meget seriøst.

Vi har alle mødt en eller flere på en flyrejse, som tænker, at det der med flytilstand, det behøver jeg altså ikke at gøre.

Men sådan hænger virkeligheden altså ikke helt sammen.

En tidligere pilot forklarer her, hvorfor det er så vigtigt, at man husker, at smide sin telefon på flytilstand, hvis man ikke gider slukke den.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Flytilstand omtales ofte som en gammel vane, men den har fortsat en praktisk betydning i moderne luftfart.

Ifølge en pensioneret pilot kan passagerernes aktive telefoner skabe støj i piloternes headset under kritiske faser af flyvningen.

Det skriver Trend.dk.

Der er ikke tale om en egentlig sikkerhedsrisiko for flyets systemer, men om en lydmæssig gene, der kan påvirke kommunikationen mellem cockpit og flyveledelse – særligt ved start og landing. Derfor er det stadig meget vigtigt, at folk respekterer det.

Piloten beskriver fænomenet som ‘situational noise’, hvor mange mobiler samtidigt kan udløse den karakteristiske GSM-summen i headsettet.

Når flytilstand ikke er aktiveret, søger telefonen konstant efter signal.

I marchhøjde findes der ingen stabile mobilceller, og enheden øger sendeeffekten for at finde netværk. Det kan give hurtig afladning, varmeudvikling og et tomt batteri ved ankomst.

Moderne fly tilbyder ofte wifi, som kan bruges sammen med flytilstand, da funktionen kun afbryder mobilens radiosendere.

Det aflaster både batteriet og mobilnettet på jorden, som ellers kan blive overbelastet, når hundreder af enheder forsøger at koble sig på nye master under rejsen.

Over hav og tyndt dækkede områder kan visse enheder desuden forsøge at oprette satellitforbindelser, hvilket i nogle tilfælde udløser uventede roamingudgifter.

Det kan med andre ord også blive hårdt for din pengepung, hvis telefonen lykkes med at oprette sattelitforbindelser forskellige steder på flyveturen.

Kabinepersonalet minder samtidig om, at sikkerhedsbæltet skal forblive spændt, når lampen lyser. Forsøg på toiletbesøg under turbulens kan føre til skader – både for den enkelte og for medpassagerer.

Den praktiske bundlinje er enkel.

Flytilstand reducerer cockpitstøj, beskytter batteriet og mindsker belastningen på mobilnettet. Rejsende får en roligere oplevelse, mens besætningen kan arbejde uforstyrret.

Linse Kessler har skrevet en ny krimi, hvor det hele foregår på Bryggen. Læs mere om hendes nye bog her.