Svindlere kan finde på at lade som om, at de er en nær relation i akut nød og har brug for penge. Med beskeder, der lyder præcis som et familiemedlem, en ven eller bekendt, er det svært at gennemskue, at det hele er svindel. Undgå ’bekendt i knibe’-svindel ved at følge to gode råd fra Sikker Digital.
Mange svindlere udnytter vores tillid til familie og venner ved at udgive sig for at være en nær relation, der er i en nødsituation eller har brug for akut hjælp – typisk i form af penge. Metoden kendes som ’bekendt i knibe’-svindel, og svindelbeskederne er ofte skrevet i en familiær tone, så afsenderen lyder som én, vi kender og stoler på. Ingen røde lamper blinker, og netop derfor er svindeltypen svær at gennemskue for mange. Tonen får os til at reagere hurtigt uden at stille spørgsmål.
Sådan skriver Sikkerdigital.dk i en pressemeddelelse.
Pressemeddelelsen er delt af Nordjyllands Politi på X, men den relaterer sig til hele Danmark. Sikker Digital deler en helt særlig variant af svindlen, der er særdeles udbredt lige nu.
Et af de mest udbredte svindelnumre er ”Hej mor/Hej far”-beskeder. Her modtager du en besked fra et ukendt nummer, hvor afsenderen udgiver sig for at være dit barn. ”Barnet” oplyser typisk, at deres telefon er gået i stykker, og at de har fået nyt nummer. Efterfølgende spørger de om hjælp til en straksoverførsel – fx til at betale en akut regning, skriver Sikker Digital, der også oplyser, at politiet modtog 3868 anmeldelser om denne type svindel. Det er – med henvisning til tal fra politiet – en stigning på 638 procent siden 2023.
Svindlerne kan også finde på at udgive sig for at være en ven eller bekendt i nød, især over sociale medier som Snapchat eller Messenger. I disse tilfælde har svindleren fået adgang til din vens sociale medie-konto og skriver dermed via din vens rigtige profil. Typisk får du en besked om, at de er i pengenød og har brug for et lån, eller at de omvendt har vundet en masse penge, men har brug for et midlertidigt lån til en akut regning. Pengeoverførslen sker som regel over MobilePay med løfter om snarlig tilbagebetaling.
Presse-fotos.dk bringer her de to gode råd fra Sikker Digital i sin fulde form:
1. Ring altid til personen, før du overfører penge – eller mød dem fysisk
Hvis familie eller venner spørger om økonomisk hjælp, skal du altid sikre dig, at det faktisk er dem – også selvom beskeden kommer fra deres rigtige profil på et socialt medie. Det bedste er at kontakte personen telefonisk eller fysisk. Svindlere forsøger ofte at presse dig til at handle hurtigt, men ved at insistere på direkte kontakt kan du dobbelttjekke den historie, de fortæller dig.
En god idé er at ringe til personen på deres normale nummer for at bekræfte eller afkræfte historien. Hvis de påstår, at deres mobil ikke virker eller er ødelagt, så bed dem låne en telefon og ringe dig op.
Vær generelt forsigtig med at stole på folk, der kontakter dig uopfordret og beder om penge – og overfør aldrig penge, før du har talt i telefon med personen eller mødt dem fysisk.
2. Stil et spørgsmål, der kan kontrollere, at du har fat i den rigtige person
Når afsenderen påstår at være en ven eller et familiemedlem, kan du også bruge din viden om personen til at tjekke deres troværdighed. Et trick er at stille et kontrolspørgsmål, som kun den rigtige person kan svare på. Sørg for at spørge ind til en oplysning, der ikke er let tilgængelig online. Det kan for eksempel være en fælles oplevelse, en særlig vane eller en barndomsven. Hvis personen svarer vagt eller forkert, er der formentlig en svindler på spil, skriver Sikker Digital.
