Paradise Hotel-vinder kendt skyldig: Pårørende krammer hinanden i retten

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere Paradise Hotel-vinder og en 19-årig mand er begge fundet skyldige i vold, men straffen bortfalder for dem begge.

En enig domsmandsret i Københavns Byret er nået frem til, at den tidligere “Paradise Hotel”-deltager Teitur Skoubo en nat sidste sommer slog en 19-årig mand, men at han ikke skal straffes for det.

Volden må nemlig anses som værende sket i slagsmål, og så muliggør en paragraf i straffeloven, at straffen bortfalder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den tidligere vinder Teitur Skoubo – Foto: Viafree/Viaplay
Se også
Begår selvmord på villavej
Se også
BREAKING: Nyt om garderen – skubbede aktivist under kongens nytårstale
Se også
FCK-fan i kørestol blev overfaldet af Brøndby-fans: Nu er der drastisk udvikling i sagen

Teitur Skoubo var tiltalt for vold mod en 19-årig mand ved at have slået ham i ansigtet med knyttet hånd natten til 8. juli sidste år.

Den 19-årige mand var sammen med en 20-årig mand tiltalt for grov vold ved både at have slået Teitur i ansigtet med knyttet hånd og at have slået ham i hovedet med en glasflaske.

Retten har ikke fundet det bevist, at Teitur Skoubo blev slået med glasflasken.

Både den tidligere realitydeltager og den 19-årige har erkendt, at de har slået hinanden, og det er de også begge fundet skyldige i.

– Volden må anses som slagsmål, og derfor skal straffen for begge bortfalde, siger dommeren under domsafsigelsen.

Den 20-årige tiltalte er blevet frifundet.

Efter domsafsigelsen krammer de tiltalte deres pårørende, der er mødt op i retten for at overvære domsafsigelsen.

I straffelovens paragraf 248 lyder det, at straffen kan bortfalde, hvis der er blevet udøvet vold under et slagsmål under særligt formildende omstændigheder.

Og det er altså den paragraf, som en enig domsmandsret mener kan anvendes i denne sag.

Slagsmålet fandt sted på Gammel Mønt i indre København. Sagens tre tiltalte havde alle været på LA Bar, og foran baren opstod en uoverensstemmelse mellem især den 19-årige og Teitur Skoubo.

Retten mener, at den 19-årige var den udfarende part i konflikten, men at Teitur Skoubo på et tidspunkt fik overtaget og slog den 19-årige.

Efter hændelsen var realitydeltageren på skadestuen, hvor der blev konstateret et V-formet sår på hans hoved. Det blev syet med to sting.

Teitur Skoubo vandt den 15. sæson af realityprogrammet “Paradise Hotel” i 2019. Siden har han deltaget i flere andre realityprogrammer.

Realitydeltageren blev i oktober 2022 i Østre Landsret idømt tre måneders ubetinget fængsel for vold. I samme forbindelse frifandt landsretten ham for en voldtægt, han var blevet dømt for i byretten.

/ritzau/

Foto: Viaplay

Annonce
Annonce
Annonce