En lastbichauffør er afgået ved døden og er i den forbindelse braget ind igennem en bygning. Politiet har sammen med øvrige redningsmyndigheder været på stedet, mens de pårørende endnu ikke er underrettet, lyder det
“Det er en lastvogn, som ramte ind i muren. Vi har ikke status på chaufføren for nu.”
Sådan fortalte vagtchef ved den pågældende politikreds Ole Aamann tidligere torsdag til et lokalt medie, da han omtalte en voldsom hændelse med en lastbil.
Hændelsen har nu udviklet sig i en trist retning, da lastbilchaufføren meldes afgået ved døden.
Sådan skriver politiet torsdag eftermiddag ved 17-tiden i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I pressemeddelelsen oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi følgende:
‘Vi er p.t. til stede ved en lagerhal på Østre Havnevej i Aabenraa, hvor en udenlandsk lastbilchauffør har fået et ildebefindende og er afgået ved døden, mens han var i gang med at bakke sit køretøj i hallen,’ skriver politiet torsdag eftermiddag.
Samtidig oplyser politiet, at de pårørende klokken 16.20 endnu ikke er blevet underrettet.
Der er tale om en udenlandsk chauffør, der er afgået ved døden, lyder det.
Billeder fra stedet viser, at lastbilen er braget direkte ind i en bygning og er kørt igennem væggen. Der er tale om en lagerhal, som lastbilen er kørt ind i.
Omkring lastbilen holder bjærgningskøretøjer og andre udrykningskøretøjer, mens der er et stort hul i væggen.
‘Sagen bliver efterforsket, men der er umiddelbart intet, der tyder på, at der er sket noget kriminelt. Ingen andre er kommet til skade i forbindelse med ulykken,’ oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i pressemeddelelsen.
