Påkørt med 70 kilometer i timen: Mand fløjet til hospitalet

Han blev påkørt bagfra tidligt tirsdag morgen.

Tidligt tirsdag morgen rykkede politi og redning massivt ud til en hændelse, hvor en 31-årig mand var blevet påkørt bagfra af en bil.

Bilen vurderes til at have kørt op til 70 kilometer i timen, da den ramte manden, som kom kørende på en trehjulet scooter.

En lægehelikopter ankom til ulykkesstedet, hvor der var sket betydelig materiel skade på scooteren og mulige personskader på den 31-årige mand. Han blev efterfølgende fløjet til hospitalet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Noget tyder på, at scooteren var uden lys. Scooteren blev påkørt bagfra af en bil med omkring 60-70 kilometer i timen,’ siger Henrik Jensen til mediet TV Midtvest.

Han er politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted.

Den præcise tilstand på manden, der blev påkørt, er uvist, men umiddelbart er skaderne ikke livstruende, lyder det fra politikommissæren.

Det er endnu uvist, om nogle af de involverede bliver sigtet efter episoden, skriver mediet.

Færdselsuheldet fandt sted på Hjardemålvej ved Østerild.

Spritstiv bilist smadrede ind i hæk og træ