Overset fejl kan ødelægge din bil: Sluk ikke motoren

Motoren på bil
Illustrationsfoto.

Mange bilister gør det helt automatisk: De stopper bilen og slukker motoren straks efter ankomst. Men særligt for biler med turbomotor kan det være en stor fejl.

Der er tale om en fejl, der i værste fald kan koste flere tusinde kroner i reparationer.

Efter en længere tur er motoren brandvarm, og de mekaniske dele har arbejdet på højtryk. Når du slukker motoren med det samme, stopper cirkulationen af olie og kølevæske øjeblikkeligt. Og så står de varme komponenter uden beskyttelse. Det er netop dette, der kan ødelægge en særlig komponent ifølge Gocar.

Turboen tager skade – selv når motoren er slukket

En turbomotor roterer med op mod 300.000 omdrejninger i minuttet, og temperaturen kan overstige 1.000 grader. Når motoren slukkes, stopper oliecirkulationen, men turboen snurrer videre i nogle sekunder. Den manglende smøring og afkøling kan få olien til at brænde fast og danne skadelige aflejringer.

Over tid kan det give slid, overophedning og i værste fald totalskade på turboen. En ny turbo kan nemt koste 20.000-30.000 kroner.

Sådan undgår du fejlen helt gratis

Løsningen er simpel ifølge mediet:

Lad motoren køre i tomgang i 1-2 minutter efter en lang tur, før du slukker. Det giver olien tid til at køle turboen ned og fjerne varme fra de mest udsatte dele.

Nogle luksusbiler gør det automatisk, men i langt de fleste biler er det op til føreren. En lille vane, der i længden kan spare dig for store regninger.

Gælder ikke alle ture

Det er primært nødvendigt efter lange stræk eller høje belastninger. Det kan fx være motorvejskørsel i sommervarmen. Ved korte byture bliver motoren sjældent varm nok til, at det er relevant.

Men pas på. I nogle lande er det ulovligt at lade motoren køre i tomgang uden grund. I Belgien kan det give bøder op til 130 euro. Husk at tjekke reglerne, hvis du er på ferie sydpå.

Turbo motorvedligeholdelse behøver altså ikke være kompliceret, men det kræver, at man tænker sig om, før man trykker på start/stop.

Farlig plante dukker op i danske haver: ‘Drøngiftig’ – advarer eksperter