Over 5.500 danskere ramt af tarminfektion: Pas på dette lige nu

En helt almindelig fødevare i danske køkkener er skyld i flere og flere udbrud.

Hvert år sender især kylling tusindvis af danskere i sengen med mavekramper og diarré.

Men tallene er stigende.

Faktisk er flere blevet ramt det seneste år, end vi har set længe. Det får nu både myndigheder og eksperter til at komme med en tydelig advarsel – og en række meget konkrete råd.

Over 5.500 tilfælde sidste år

En ny opgørelse viser, at hele 5.546 danskere i 2024 blev registreret som smittet med campylobacter. Det er en bakterie, som giver en alvorlig tarminfektion med blandt andet diarré og feber.

Det er en stigning i forhold til året før, hvor 5.186 blev ramt, viser tal fra Statens Serum Institut, skriver de i en pressemeddelelse.

Og bakterien findes oftest ét sted, som mange danskere har liggende i køleskabet.

Den skjulte synder i køkkenet

Den klart mest almindelige kilde til smitte er kyllingekød – og især rå saft fra kylling, som overføres til salater, grøntsager eller andet, der ikke bliver tilberedt.

Problemet opstår ofte, når folk ikke vasker hænder ordentligt, genbruger skærebrædder, eller ikke steger kødet helt igennem.

“Som forbruger kan du selv gøre noget for at undgå at blive smittet”

Sådan siger sektionsleder Sørine Quaade Møller fra Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen.

Hun opfordrer til skarp køkkenhygiejne, adskillelse af råt og færdiglavet mad, og at kylling altid skal være gennemstegt.

Flere bliver syge igen

Under corona-pandemien dykkede smittetallet markant, bl.a. fordi danskerne rejste mindre og lavede mere mad hjemme. Dengang blev kun omkring 3.700 ramt om året.

Men nu er niveauet tilbage, og risikoen er reel.

Derfor trådte en ny handlingsplan mod campylobacter i kraft i 2022. Den skal mindske mængden af bakterier i kyllinger og dermed også antallet af syge danskere.

Forskning i nye løsninger

Blandt de mulige løsninger, som DTU og Fødevarestyrelsen arbejder på, er:

  • Fodertilsætningsstoffer, der kan bremse bakterien i kyllingerne
  • Nye emballagetyper og køleteknologier, der forhindrer spredning
  • Helgenomsekventering, som gør det muligt at spore udbrud hurtigt

“Kyllingekød er fortsat en stor smittekilde til campylobacterinfektioner i Danmark, og for at beskytte folkesundheden er det vigtigt at udvikle nye løsninger, der reducerer campylobacter betragteligt. De senere års teknologiske udvikling med bl.a. helgenomsekventering giver mulighed for hurtigere at kunne finde frem til både smittekilder og nye forebyggende metoder,” udtaler seniorforsker Brian Lassen fra DTU Fødevareinstituttet.

Sådan undgår du at blive syg

Myndighederne anbefaler blandt andet:

  • Vask hænder grundigt efter kontakt med råt kød
  • Brug separate skærebrætter og redskaber til rå og færdig mad
  • Sørg for at kylling er gennemstegt – aldrig rosa eller rød
  • Undgå at opbevare kødsaft tæt på spiseklare madvarer i køleskabet

Tragiske scener: Ung kvinde hopper ud

Illustrationsfoto