Bæredygtigt Landbrug langer ud efter regeringens vandområdeplaner. Organisationen mener, at planerne bygger på forkerte forudsætninger og placerer et uretfærdigt ansvar på landmændene – uden at redde vandmiljøet.
Regeringens vandområdeplaner for 2021-2027 har til formål at forbedre det danske vandmiljø – men planerne rammer helt ved siden af, hvis man spørger Bæredygtigt Landbrug. I et nyt høringssvar kritiserer organisationen planerne for at bygge på usikre modelberegninger, ignorere vigtige forureningskilder og overskride EU’s regler.
’Planen er ikke bare urimelig – den er fyldt med faglige fejl og bygger på et mangelfuldt datagrundlag,’ lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse..
Regeringens mål er en kvælstofreduktion på 13.780 tons frem mod 2027. Kun 572 tons skal findes i spildevand – resten skal landbruget levere, blandt andet ved at tage dyrkningsarealer ud af drift. Det mener organisationen er både urimeligt og ineffektivt.
Planerne kritiseres også for i høj grad at basere sig på modelberegninger i stedet for faktiske målinger, når der skal vurderes kvælstofudledning og miljøeffekter. Ifølge Bæredygtigt Landbrug er der ingen klar sammenhæng mellem udledning fra landbrug og dårlig tilstand i kystvande – og derfor nytter det ikke at gøre landbruget til syndebuk.
Samtidig mener organisationen, at andre væsentlige kilder til forurening – som spildevand, miljøfremmede stoffer og klimaforandringer – ikke er tilstrækkeligt medregnet.
’Man burde i stedet for kigge på en helhedsorienteret tilgang, der satser på virkemidler med dokumenteret effekt, som reelt kan fremme et bedre vandmiljø – herunder konkrete indsatser med udplantning af ålegræs, muslingeopdræt, sedimentfjernelse og målrettet spildevandsrensning. ,’ lyder det videre.
Bæredygtigt Landbrug mener, at hele planen bør trækkes tilbage og udarbejdes på ny – denne gang med brug af reelle målinger og faglig dokumentation.
Høringssvaret
I Bæredygtigt Landbrugs officielle høringssvar kritiseres vandplanerne for ikke at overholde EU’s vandrammedirektiv. Direktivet kræver korrekt vurdering af tilstanden i vandmiljøet, men ifølge høringssvaret har myndighederne i flere tilfælde anvendt forkerte referenceværdier og modelberegninger i stedet for faktiske målinger.
Høringssvaret fremhæver desuden, at indsatsen mod kvælstof primært bør målrettes faktiske forureningskilder – blandt andet punktudledninger og spildevand – og ikke alene landbrugets arealanvendelse.
