Opsigtsvækkende udmelding fra politiker: ‘Jeg skifter køn’

Udmeldingen er delt på flere af folketingsmedlemmets sociale medier.

“JEG SKIFTER KØN.”

Sådan skriver Radikale Venstres næstformand Samira Nawa i et opslag på sine sociale medier.

Der er dog hverken tale om et juridisk eller fysisk kønsskifte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Politikeren har valgt at ændre sit køn fra kvinde til mand på sin LinkedIn-profil – et fænomen, hun har bemærket flere andre gøre.

“På det seneste har jeg bemærket, at flere kvinder både herhjemme og internationalt har skiftet deres køn på LinkedIn fra kvinde til mand,” skriver hun.

Ifølge Samira Nawa har kvinderne oplevet en stor stigning i engagement og visninger på deres opslag.

Samira Nawa kaster sig nu selv ud i forsøget.

“Det vil jeg også teste det næste stykke tid. Derfor laver jeg et virtuelt kønsskifte fra kvinde til mand på LinkedIn,” fortæller næstformanden.

Men det er også den eneste ændring, der kommer til at ske, understreger hun.

“Men ellers fortsætter jeg som før. Jeg vil poste om det samme. Poste i samme stil. Og fortsat poste billeder af mig selv,” skriver Samira Nawa.

Derudover påpeger politikeren, hvordan en bestemt type sprogbrug bliver belønnet på sociale medier – og hvorfor det er problematisk.

“Algoritmer belønner ofte en sprogbrug, som statistisk bruges mere af mænd. På LinkedIns Talent Search rangeres kvinder ofte lavere. Kvinders bidrag på LinkedIn er færre og belønnes derfor mindre,” skriver Samira Nawa og fortsætter:

“Det er problematisk, fordi manges professionelle liv og muligheder formes af og på LinkedIn. Og skal vi have ligestilling i det virkelige erhvervsliv, så må vi også have det på de sociale medier.”

Om en måneds tid vil hun vende tilbage med resultatet af forsøget.

Se også
‘Pengene er sendt afsted’: Nu bliver det billigere


Korte videoer