En række plakater med den amerikansk Trump og den afdøde rigmand Jeffrey Epstein er blevet hængt op flere steder i Nuuk. Se plakaterne nederst i artiklen.
Donald Trump har i lang tid ytret sit ønske om, at Grønland bliver en del af USA for “national og international sikkerhed”.
Det har både fået den amerikanske præsident til at komme med udtalelser om, hvordan Danmark ikke kan tage vare om Grønland, og hvordan den grønlandske befolkning ønsker at blive amerikanere.
Det er dog af undersøgelser og af grønlænderne selv blevet afvist flere gange – og nu har nogle i Nuuk brugt nye metoder for at få det slået ind med syvtommersøm i Trump hovede.
(Artiklen fortsætter)

Flere steder i Nuuk hænger nemlig plakater med det meget tydelig budskab: “Ja til Nato, nej til pædofile.”
På plakaten ses den amerikanske præsident med den afdøde rigmand Jeffrey Epstein.
Epstein er dømt sexforbryder og udsatte gennem flere årtier unge piger og kvinder for seksuelle overgreb.
Og Epstein er en pine, som Trump ikke kan slippe af med.
Det skyldes, at både Trump-modstandere og vælgere mener, at Trump-administrationen dækker over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.
Det vides ikke, hvem der har stået for plakaterne, der nu kan ses på busstoppesteder i Nuuk.
