En ældre kvinde kom fredag til skade, da hun blev ramt af et juletræ, der blev kastet ud fra en altan på sjette sal.
Fredag kastede en 79-årig kvinde et juletræ ud fra sin altan på sjette sal.
Kvinden har fortalt til politiet, at hun ville skille sig af med træet, og derfor tjekkede om det var fri bane til at kaste grantræet ned på området under altanen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Da den 79-årige kastede juletræet var kysten dog ikke klar. På græsplænen foran bygningen befandt kvindens nabo sig nemlig.
Kvindens nabo, en 88-årig kvinde, blev derfor ramt af det kastede træ, hvilket resulterede i, at hun brækkede sin arm.
Det oplyser nyhedsbureauet dpa ifølge Ritzau om hændelsen, der fandt sted i den sydtyske by Mainaschaff.
De tyske myndigheder efterforsker nu episoden med mistanke om uagtsom legemsbeskadigelse.