Opråb fra Venstre-bagland: “Vi skal være i opposition”

Den voldsomme valglussing, som partiet fik til valget, har fået flere Venstre-folk til at råbe op.

Vi skal finde os selv igen, ellers mister vi det hele.

Sådan lyder det fra flere profiler i Venstre, som TV2 har snakket efter partiet havde det dårligste valg nogensinde.

Med kun 10,1 procent af stemmerne, og i særdeleshed et kollaps i de store byer, vokser nu en intern uro, der retter sig direkte mod partitoppen og fremtiden.

“Fejlen er, at vi ikke har lavet politik til københavnerne. Det er tydeligt,” siger Kim Valentin, tidligere folketingsmedlem og medlem af hovedbestyrelsen, til mediet.

Bag kritikken gemmer sig en større erkendelse: Venstre kæmper ikke kun med vælgere men med sit eget image.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge mange Venstre-folk var midterregeringen en stor årsag til, at så mange vælgere har vendt partiet ryggen. (Illustrationsfoto).

Partiet er fanget af skyggen fra fortiden, mener Kim Valentin.

Skyggen er fortællingen om Venstre som et landbrugsparti. En fortælling, flere i partiet mener stadig hænger tungt. Især i byerne, hvor vælgerne vendte partiet ryggen i stor stil.

I København blev partiet mere end halveret. Ingen mandater. Kendte profiler røg ud. Også i Aarhus, Odense og Aalborg gik det markant tilbage.

“Vi kom til at fremstå som nogen, der var mere interesserede i landbrugets indtjening end i rent drikkevand. Det er jo forkert – men det er sådan, vælgerne så os,” siger Jan E. Jørgensen til TV2.

Flere peger netop på drikkevandsdebatten som en afgørende faktor. En sag, hvor Venstre ifølge kritikerne blev fanget i defensiven og aldrig rigtig slap fri.

Man bliver presset totalt i defensiven, vurderer Jan Nymark Rose Thaysen, borgmesterkandidat i Aalborg.

Skal i opposition

Men kritikken stopper ikke ved politikken. Den rammer også strategien og spørgsmålet om magt.

For mens Mette Frederiksen forsøger at samle en ny regering, lyder der nu klare advarsler fra Venstres egne rækker.

Men Kim Valentin mener, at det ville forstyrre Venstres nødvendige forandring at gå i regering over midten.

Andre Venstre-folk mener, at netop samarbejdet med Socialdemokratiet har kostet dyrt. Især i byerne.

Byvælgere oplevede det som et tillidssvigt, ifølge Emil M. D. Christensen fra Aarhus.

Budskabet er klart: Venstre skal tage en pause fra regeringskontorerne.

Emil M. D. Christensen mener det kunne være sundt at være i opposition i en periode.

Samtidig efterlyser flere en ny retning og et skarpere fokus.

“Vi skal tilbage til materien. Der skal skattelettelser på bordet,” siger byrådsmedlem Sofie Mosgaard fra Odense.

Andre mener, problemet er det modsatte: for meget politik, for uklare budskaber.

Nogle Venste-folk beskriver det som et menukort, der er alt for langt. Folk kan ikke overskue det.

Midt i selvransagelsen forsøger partitoppen at holde kursen.

Gruppeformand Morten Dahlin anerkender udfordringerne – men insisterer på, at fundamentet er på plads.

Men internt er tålmodigheden ved at slippe op.

Der er grænser for, hvor mange kamikazemissioner, man kan begive sig ud på, mener Sofie Mosgaard, der er en klar reference til endnu et regeringssamarbejde over midten.