Politiet skal nu undersøge, hvordan branden er opstået. Beredskabets arbejde på stedet vil være i gang i løbet af eftermiddagen.
Fredag eftermiddag er brandvæsenet rykket ud til en brand ved et gartneri.
Politiet er også fremme på stedet, hvor slukningsarbejdet er i gang.
Det skriver Fyns Politi i et opslag på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi er til stede ved en brand i det nordlige Odense. Der kan opleves begrænsede røggener i området nord for Stige og Anderup. Søg ud af røgen eller luk døre og vinduer og sluk ventilation, hvis du er generet,’ lyder det.
Ifølge politikredsens vagtchef er der tale om en brand i nogle gamle drivhuse nært et gartneri. Han fortæller til TV2 Fyn, at der er nogle materialer i det gamle drivhus, der er gået i brand.
‘Røgen kan lugtes og ses, men der er ikke noget decideret farligt i røgen, men al brandrøg er jo farlig,’ siger Henrik Strauss til mediet.
Slukningen vil stå på nogle timer endnu, oplyser han. Samtidig skal det undersøges, hvordan branden er opstået.
Alt står fuldstændig stille på motorvejen: Lastbil i brand







