Obama i opråb til Trump-administrationen efter skuddrab: ‘Det her skal stoppe’

Den tidligere præsident reagerer nu på drabet af den 37-årige mand i Minnesota, som blev skudt af føderale agenter.

I et opslag på Facebook – sammen med sin kone Michelle – deler Barack Obama nu sine tanker om det skuddrab, som kostede den 37-årige Alex Pratti livet lørdag.

‘Drabet på Alex Pratti er en hjerteknusende tragedie. Det her burde være et wakeupcall for alle amerikanere – uanset parti – om, at mange af vores grundlæggende værdier som nation i stigende grad er under angreb,’ skriver Barack Obama i opslaget og uddyber:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

‘Det her skal stoppe. Jeg håber, at administrationen efter denne tragedie vil genoverveje deres tilgang’

Derudover beskylder Barack Obama de føderale agenter for ikke at være tryghedsskabende og sikre fred:

‘Føderale agenter og immigrationsmyndigheder har et svært job. Men amerikanerne forventer, at de udfører deres pligter på en lovlig, ansvarlig måde og samarbejder – snarere end modarbejder – statslige og lokale myndigheder for at sikre den offentlige sikkerhed. Det er ikke det, vi ser i Minnesota. Faktisk ser vi det modsatte, skriver han i opslaget.’

Se også
Fik beskeden fra journalist: Nu melder far til skuddræbt ud

Korte videoer