OB tager imod Brøndby i Superligaen: Politiet er klar

Mandag aften tørner OB og Brøndby IF sammen på Nature Energy Park i Odense. Allerede flere timer inden kampstart er politiet synlige i gadebilledet.

Klokken 19.00 mandag aften fløjtes Superliga-kampen mellem OB og Brøndby IF i gang på Nature Energy Park i Odense.

Allerede et par timer inden kampstart er politiet dog klar og synlige i det odenseanske gadebillede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de betjente, der skal bruge aftenen på at holde styr på de fodboldglade fans – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Billeder fra Nørregade i den fynske by viser, at man er til stede med flere køretøjer, mens også cykelbetjente har indtaget området.

Derudover er der blevet sat en drone i luften.

Forinden kampen er det holdet fra Vestegnen, der ligger bedst til i Superligaen.

Det blå-gule hold ligger i skrivende stund på fjerdepladsen med 22 point, men med en sejr eller en uafgjort kryber man over ærkerivalerne fra FCK, der udelukkende ligger bedre placeret grundet målscore.

OB ligger på en niende plads forud for opgøret, men vil med en sejr ende på en sjetteplads.

Kampen mellem OB og Brøndby IF er det sidste opgør i Superligaens 13. spillerunde.

En 44-årig mand er sigtet for blufærdighedskrænkelse og har fået forbud fra et værtshus, efter han udsatte en ung kvinde for flere klamme ting på stedet.