Tror du, at der ikke eksisterer ulighed i Danmark? Så tro om igen. Et nyt studie fra Copenhagen Business School peger nemlig på det modsatte
Den danske lovgivning er krystalklar: I Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet står der, at løn, ansættelse og forfremmelse skal ske ud fra kvalifikationer og faglige kriterier. Enhver form for forskelsbehandling er ifølge loven forbudt, medmindre der foreligger specifikke undtagelser.
Alligevel viser et nyt studie, at indvandrere tjener 9,2 % mindre end etniske danskere.
Studiet, er udarbejdet i samarbejde mellem tidsskriftet Nature og uddannelsesinstitutionen Copenhagen Business School. Det konkluderer, at indvandrere i Danmark i gennemsnit tjener 9,2 % mindre end etniske danskere.
Studiet bygger på løndata fra 13,5 millioner lønmodtagere i ni vestlige lande – herunder Danmark.
Det peger på, at en stor del af lønforskellen skyldes, at indvandrere i mindre grad arbejder i højtbetalte brancher og virksomheder.
Strukturelle barrierer fastholder ulighed
Lasse Folke Henriksen, er medforfatter på studiet. I en nyhed fra CBS udtaler han således:
“Vi har et velfærdssamfund, der bygger på idealet om lige muligheder. Men vores studie viser tydeligt, at strukturelle barrierer hindrer indvandrere – og deres børn – i at få adgang til store dele af arbejdsmarkedet.”
Et gammelkendt problem: Historiske data viser mønstre
Problemer med lønmæssig ulighed blandt indvandrere er ikke nye. Allerede i en rapport fra 2007 fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed blev der sat fokus på lønforskelle mellem danskere og udenlandske arbejdstagere. Dengang var der særligt fokus på Østeuropa.
Rapporten viste blandt andet, at mange østeuropæere fik lavere løn og ofte arbejdede i lavtlønssektorer. Indvandrere fra udviklingslande fik op til 10 % lavere løn end danskere. Selv i samme type job lå deres løn i gennemsnit 4 % lavere.
Rapporten advarede om, at en høj koncentration af indvandrere i bestemte alders- og uddannelsesgrupper kunne presse lønnen for danske lønmodtagere i samme segment.
Politisk handling er nødvendig
Begge studier peger på et behov for politiske handling, der kan mindske ulighed på arbejdsmarkedet. De understreger, at der bør sættes fokus på opkvalificering og sprogundervisning.