Et nyt studie giver indblik i, hvordan magten fordeler sig i Grønland.
“Grønland er strategisk interessant, og vi er interesserede. Men vi vil tale med danskerne. I bund og grund er det jo bare en stor ejendomshandel.”
Sådan lød det fra Donald Trump under hans første præsidentperiode. Udtalelsen vakte international opsigt og cementerede USA’s interesse i Arktis.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Efter fire års stilhed vendte Trump tilbage til magten. Med ham vendte en øget interesse for Grønland tilbage.
“Af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden mener USA, at et ejerskab af og kontrol over Grønland er en nødvendighed.”
Grønland er rykket ind i verdenspolitikkens centrum. Flere grønlandske politikere presser på for større selvstændighed, mens Danmark fortsat har stor interesse i landet.
Resultatet er et geopolitisk trekantsdrama mellem Grønland, Danmark og stormagterne.
Men hvem har egentlig indflydelse på, hvilken retning Grønland bevæger sig i?
Det spørgsmål forsøger forskere at svare på i et nyt studie fra CBS, Copenhagen Business School.
Morten Fischer Sivertsen, postdoc ved Institut for Business Humaniora og Jura på CBS, Christoph Ellersgaard, lektor ved Institut for Organisation på CBS og Anton Grau Larsen, lektor på Roskilde Universitet, har kortlagt Grønlands magtelite.
Magten er primært bundet op på det offentlige og udgør tæt på 66 procent. De tre forskere har identificeret 123 personer.
Faktaboks
- De 123 personer kan inddeles i følgende grupper: 34 fra den politiske sektor, 22 fra embedsværket, 24 fra det private, 21 fra det offentlige erhvervsliv, 14 fra interesseorganisationer og 7 fra videnskabelige institutioner.
- De 123 personer bestrider til sammen 701 positioner. Det svarer til et gennemsnit på 6 indflydelsesrige stillinger per medlem.
- 59 % af den grønlandske magtelite har grønlandsk baggrund og har barndoms- eller uddannelsesmæssige bånd til Grønland.
- 39 % har dansk baggrund og har ikke barndoms- eller uddannelsesmæssige bånd til Grønland.
Kulturel grøft separerer magteliten
En grønlandsktalende elite præger det politiske liv, mens en danskorienteret elite står stærkt i erhvervslivet.
Kulturelle og sproglige forskelle splitter de to grupper fra hinanden.
”Det er to forskellige kulturelle opfattelser af tingene, to forskellige sprog, to forskellige indgangsvinkler. Den ene part synes måske, at den anden slet ikke hører til, og den anden part synes måske, at den ene er urealistisk og opportun,” siger Morten Fischer Sivertsen.
Modsatrettede interesser, en kompleks fælles historie og stigende amerikansk opmærksomhed spænder ben for samarbejdet.
”Det svækker evnen til at arbejde sammen og tilliden imellem dem – særligt i en tid, hvor den koloniale historik er genstand for meget opmærksomhed og kritik, og hvor det udtalte amerikanske ønske om at overtage Grønland har givet den grønlandske selvstændighedsbevægelse en gevaldig saltvandsindsprøjtning.”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Lille befolkning giver store udfordringer
Grønlands enorme areal og lille befolkning skaber særlige udfordringer for det arktiske land.
Magteliten spiller en central rolle i samfundet, og med få oplagte afløsere bliver deres ekspertise nærmest uvurderlig. En lav risiko for at blive erstattet kan føre til kontroversielle beslutninger.
”Det personlige kan trumfe det professionelle, og nepotisme kan trives,” fortæller Morten Fischer Sivertsen.
Studiet peger også på, at ytringsfriheden kan være under pres i Grønland. Kritik af magten kan nemlig få en høj social pris, når chancen for at kende hinanden er stor.