I en kort periode faldt priserne, og man må håbe, at danskerne fik tanket godt op. Nu stiger prisen nemlig igen.
Har man langt på arbejdet, og er afhængig af en bil, så er der atter dårligt nyt. Selvom priserne kortvarigt tog et dyk, så er de nu med hastige skridt på vej op igen.
Uagtet våbenhvilen i Mellemøsten, så stiger priserne på benzin og diesel altså fortsat.
Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Havde man håbet, at priserne ville fortsætte med at falde, så tog man grueligt fejl.
Allerede tirsdag er priserne på både benzin og diesel steget markant.
‘Diesel er nu tilbage over 17 kr. pr. liter og er steget markant siden sidste uge, og prisen er oppe med hele 4,3 kr. pr. liter siden konfliktens start. Det svarer til en merudgift på ca. 4.700 kr. om året, hvis man kører 20.000 km, og stigningerne bider sig fast,’ skriver FDM.
Helt konkret er prisen på benzin steget med 20 øre pr. liter, og diesel steget med hele 40 øre pr. liter tirsdag.
Det vurderes, at priserne ikke falder lige foreløbigt, selvom der er våbenhvile i Mellemøsten.
Hvis priserne skal falde, så kræves det, at der indgås en reel fredsaftale og krigen afsluttes.