Nyt om tragisk busulykke: Opjusterer antal af tilskadekomne

Østjyllands Politi er torsdag kommet med nyt om de tilskadekomne i den voldsomme busulykke, der skete tæt ved Hornslet onsdag. Politiet søger fortsat vidner.

En 32-årig og 52-årig mistede onsdag livet, efter at to busser kørte frontalt ind i hinanden ved Hornslet tæt på Aarhus.

Efter busulykken meldte politiet indledende ud, at otte andre var kørt på hospitalet for at blive behandlet for sine skader.

Nu har politiet dog opjusteret tallet af tilskadekomne. Det oplyser Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Til mediet siger politiinspektør hos Østjyllands Politi Brian Voss Olsen, at i alt ti personer var forbi enten Aarhus Universitetshospital eller Regionshospitalet i Randers.

“Ingen er i kritisk tilstand, alle er uden for livsfare,” lyder meldingen dog videre fra politiinspektøren.

I alt 14 personer var impliceret i ulykken mellem de to rutebusser.

Politiet arbejder fortsat på at finde årsagen til, at ulykken fandt sted.

Torsdag kom det frem, at der ikke var saltet på busruten, og derfor fortalte politiinspektøren, at glatføre “er en af mange hypoteser, politiet arbejder med” til TV 2 Østjylland.

Meldingerne er dog, at det kan tage måneder, før man er færdig med undersøgelser om ulykken.

Politiet oplyser desuden, at man fortsat søger vidner til ulykken. Både hvis man har video eller andet, der kan krotlægge den.

“Vi ved også, at en del biler i dag har kameraer, så hvis man tror, man har noget, der kan hjælpe, skal man endelig tage kontakt til os på 114,” siger Brian Voss Olsen til TV 2 Østjylland.

Se også
‘Modtog den værste besked’: Nu reagerer far til dræbt i busulykke

Korte videoer