Nyt milliardprojekt på tegnebrættet: Nu får den kollektive trafik et løft

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Planerne for fremtidens kollektive trafik i København tager nu et stort skridt.

Mens staten undersøger muligheden for at etablere en ny S-togstunnel gennem hovedstaden, vil politikerne på Københavns Rådhus samtidig se nærmere på, hvordan metroen kan udvides, hvis projektet bliver til virkelighed.

Baggrunden er statens igangværende arbejde med at undersøge en eksprestunnel til S-tog mellem Hovedbanegården og Hellerup med en station ved Rigshospitalet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politikerne på Københavns rådhus er ivrige efter, at kigge på mulighederne for udvide metronettet i hovedstaden. Foto: Søren Hytting/Metroselskabet.
Se også
Syv kommuner siger nej til udvidelse af Ring 4 Nord

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

To mulige metro-løsninger på bordet

Den nye analyse skal undersøge, hvordan metrolinjen M5 kan udvikles i samspil med en eventuel S-togstunnel.

Politikerne ønsker blandt andet at få belyst to forskellige scenarier:

  • En fuldendt M5-ringlinje, der forbindes via Østerport Station til Lynetteholm.
  • En forlængelse af M5 fra Københavns Hovedbanegård gennem Frederiksberg og Nørrebro videre mod Brønshøj og Tingbjerg.

Formålet er at undersøge både de trafikale konsekvenser og de samfundsøkonomiske gevinster ved de forskellige løsninger.

På rådhuset øverste embede er man glad for statens beslutning om at undersøge muligheder for at udvide S-togsnettet i København.

“København vokser, og den kollektive transport skal følge med. Derfor er jeg glad for, at staten overvejer en ny S-togstunnel via Rigshospitalet, og hvis det står til mig, skal den tænkes sammen med udvidelsen af M5. Jeg glæder mig samtidig over, at regeringen lægger op til et tættere samarbejde om mere metro, så vi får en stærkere og mere sammenhængende kollektiv transport,” udtaler overborgmester i København, Sisse Marie Welling (SF), i pressemeddelelsen.

På den anden side af det politiske spektrum inde på rådhuset, er de ligeledes begejstret udsigten til mere metro.

Metroen er en af de vigtigste grunde til, at København fungerer så godt som storby i dag. Hvis vi skal undgå mere trængsel, binde byen tættere sammen og frigøre plads på overfladen til grønne områder og byliv, har vi brug for mere metro under jorden. For Liberal Alliance er det vigtigt, at M5 ikke stopper ved København H, men fuldendes som en metroring, og at Rigshospitalet får sin egen metrostation,” siger Alexander Ryle, der er gruppeformand for Liberal Alliance i københavns borgerrepræsentation.

Skal skabe grundlag for fremtidige beslutninger

Ifølge politikerne har en mulig S-togstunnel ikke tidligere været en del af de analyser, der er lavet om mere metro i København.

Derfor vurderes det nødvendigt at se på, hvordan de to store infrastrukturprojekter kan spille sammen.

Forligskredsen bag Lynetteholm har allerede godkendt, at analysen sættes i gang, og planen er nu at få den behandlet i både Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Analysen forventes at være færdig ved udgangen af 2026.

Dermed kan den blive et vigtigt beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer i Københavns kollektive trafik og for, hvordan hovedstaden skal håndtere den stigende befolkningstilvækst og transportefterspørgsel i de kommende år.

Annonce
Annonce
Annonce