Nystartet elev dræbt til gymnasiefest: Mister livet foran andre børn

Stort område var afspærret ved gerningsstedet
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En dreng har mistet livet i forbindelse med et drab

I disse dage er der de såkaldte “puttefester” rundt om i landet.

De involverer som regel en fest i et lokalt område, hvor de nye gymnasieelever på byens gymnasium bliver indviet med fest.

Og flere af dem ender oftest med en god oplevelse. Men her til aften er der sket et frygteligt drab.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses politiet omkring gerningsstedet i timerne efter drabet
Alle billederne i artiklen sammen med videoen er lige efter drabet – se flere billeder nederst

Det er en 16-årig dreng, der har mistet livet efter flere knivstik i Roskilde fredag aften.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse lørdag.

Klokken 17.33 fredag aften modtog politiet melding om et knivstikkeri omkring Louisevej i Roskilde, hvor en 16-årig dreng var blevet ramt af flere knivstik.

Drengen blev hurtigt fløjet til behandling på Rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.

– Siden vi fik anmeldelsen, har vi været talstærkt til stede ved Louisevej i Roskilde, hvor der også har været fest i forbindelse med skolestart i gymnasierne.

– Vi ved derfor også, at der har været mange mennesker i området, og har man derfor set noget, så kan man kontakte politiet på 114, siger Michael Sehested, der er vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har gennem den indledende efterforskning anholdt en 16-årig dreng, som er blevet sigtet for drabet.

Den 16-årige anholdte fremstilles i grundlovsforhør i løbet af lørdag.

Ifølge Sjællandske Nyheder er det 16-årige knivoffer nystartet elev på Himmelev Gymnasium. I en besked fra gymnasiets ledelse, som mediet har set, tilbydes eleverne krisehjælp på gymnasiet fra lørdag morgen.

– Hvis man oplever sig berørt af hændelsen, er man velkommen til at møde op på Himmelev Gymnasium i morgen, hvor der vil være en krisepsykolog til stede, hedder det blandt andet i mailen fra skolens ledelse ifølge SN.dk.

Annonce
Annonce
Annonce