Nye tal kaster lys over, hvor alvorligt COVID-19-pandemien kunne have ramt Danmark uden de omfattende nedlukninger, der blev indført i marts 2020.
Den 11. marts 2020 lukkede Danmark ned for at bremse spredningen af COVID-19. Restauranter, skoler, grænser og flere andre samfundssektorer lukkede. Imens blev forsamlingsforbud, hjemmearbejde og massetest indført for at dæmme op for pandemien. Selvom beslutningen var historisk og omkostningstung, viser nye data, at tiltagene muligvis har reddet tusindvis af liv.
Det skriver Videnskab.dk på baggrund af den nye forskning.
Sådan kunne COVID-19 have udviklet sig i Danmark
Nye serologiske data og overdødelighedsanalyser fra Østeuropa afslører, hvordan pandemien forløb i lande, hvor nedlukninger og restriktioner ikke var effektive. Her blev mellem 60 og 70 procent af befolkningen smittet, hvilket resulterede i høj dødelighed. Forskere vurderer, at uden de danske nedlukninger ville pandemiens første bølge kunne have resulteret i op mod 21.000 dødsfald herhjemme.
Afslører konsekvenserne
I lande som Bulgarien og Ungarn var COVID-19-restriktionerne mindre stramme. Her døde henholdsvis 1 procent og 0,6 procent af befolkningen under pandemien. Det svarer til, at titusindvis mistede livet, langt over det niveau Danmark oplevede. Data viser også, at det ikke kun var de ældste, der blev hårdt ramt, men også personer i aldersgruppen 50-69 år.
Sverige og myten om frihed under COVID-19
Debatten har ofte fremhævet Sverige som et eksempel på et åbent samfund under COVID-19-pandemien. Men nye mobilitetsdata afslører, at svenskerne faktisk reducerede deres sociale kontakt på niveau med Danmark, trods færre påbud. Derfor var det primært en forskel i kommunikation og ikke i adfærd, der skilte de to lande ad.
Evaluering af fremtidens pandemihåndtering
Selvom nedlukningerne under corona var omkostningstunge, viser de nye tal, at tiltagene sandsynligvis reddede mange liv. Diskussionen om fremtidige pandemier bør formentlig afveje de økonomiske og menneskelige omkostninger ved nedlukninger mod risikoen for omfattende dødelighed uden restriktioner.
Evalueringerne af coronatiden vil uden tvivl forme fremtidens beslutninger. Data fra Østeuropa og tidligere pandemibølger peger os kun i retningen af, at nedlukninger kan have været en afgørende faktor for at begrænse COVID-19 og dens ødelæggende konsekvenser.
