Nye politiske greb for CO2-projekter

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, som sigter på at mindske risikoen for forsinkelser i CO₂-projekter ved at justere klageprocedurer og regulering – samtidig med at retssikkerheden bevares.

Regeringen og partier som SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale og Alternativet aftalt en række tiltag for CO₂-fangst, transport og lagring (CCS). Formålet er at fjerne barrierer og skabe klarere rammer, så projekter ikke bliver hæmmet af lange sagsprocesser eller automatisk stop ved klager.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger i pressemeddelelsen:
”Vi er nødt til at holde vores klimaredskaber skarpe. Det er det, vi nu gør ved fangst, transport og lagring af CO2 med et bredt flertal af Folketingets partier. Undersøgelsen af de forskellige lagringslokationer er i fuld gang, og flere projekter er ved at slå rod rundt omkring i Danmark, men vi er nødt til at sikre, at de ikke løber næsen mod en mur. Derfor sætter vi gang i nogle nye initiativer, så vi kan få proppet noget CO2 ned i undergrunden”

Et centralt element i aftalen er, at klager over CCS-projekter som udgangspunkt ikke længere skal have opsættende virkning. Det betyder, at projekterne ikke automatisk sættes i bero under klagesager. Muligheden for opsættende virkning bevares, men kræver en konkret vurdering af projektets karakter.

Derudover foreslår aftalen:

  • At kun parter med “væsentlig, individuel og retlig interesse” kan klage over CCS-projekter, i tråd med Aarhus-konventionens principper, men med mulighed for visse miljøorganisationer at indgive sager.
  • At gebyret for at klage fastsættes til 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer.
  • At der skabes klarere regler om, hvad der kan eksproprieres til CO₂-rørtransport, så både borgere, virksomheder og myndigheder ved, hvor grænserne går.

Aftalen viderefører dog de grundlæggende klagemuligheder og retssikkerhedsprincipper for borgerne, men indfører specialregler gældende kun for CCS-projekter.

Ifølge pressemeddelelsen forventes forslaget fremme i Folketinget i januar 2026 med ikrafttræden 1. marts samme år.

Politiske partiers vinkel og begrundelser

En række partier fremfører motiver for deres opbakning:

  • SF’s Claus Jørgensen understreger, at uden fjernelse af barrierer bliver klimamålene svære at nå.
  • Det Konservative Folkeparti fremhæver aftalens balance mellem fremdrift og beskyttelse af ejendomsretten.
  • Enhedslisten peger på behovet for at bringe CCS i spil for hele sektorer, herunder på affaldsforbrændingsanlæg.
  • Radikale ønsker at mindske usikkerheden omkring klageadgang, mens Alternativet betoner, at CCS kun bør være supplement til deciderede reduktioner.
  • Venstre og Socialdemokratiet fremhæver, at teknologien og rammerne skal understøtte konkrete projekter under realistiske omgivelser.
  • Moderaterne beskriver aftalen som “fornuft, videnskab og realisme i praksis.”

Status og tidligere initiativer

CCS-teknologien har længe været en del af Danmarks klimastrategi. Den danske CCS-indsats har været støttet af politiske rammeaftaler og finansiering af pilotprojekter. En 2024-aftale om “langsigtede rammevilkår for CO₂-fangst i forsyningssektoren” søger bl.a. at fjerne regulatoriske barrierer og skabe klarhed for projekter i forsyningsindustrien.