Nye meldinger om sprøjteforbud: Det gør regeringen nu

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye regering kommer nu med meldinger om det omdiskuterede sprøjteforbud

Danskerne skal have et nationalt sprøjteforbud, før “det er for sent”.

Derfor inviterer regeringen Folketingets partier til forhandlinger om netop det inden sommerferien.s

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale på Folkemødet fra Hovedscenen.

– Man siger, at børn drikker det vand, der faldt som regn i deres forældres barndom. Derfor skal vi handle, før det er for sent, siger hun.

(Artiklen forstsætter under billedet)

Efter mystisk pause: Torsdag kan dette møde blive altafgørende for kommende  regering
Statsminister Mette Frederiksen
Se også
Raser mod partitoppen: “De sidste 14 dage har du gjort mit liv til et helvede”
Se også
Hund og ‘hundemor’ alvorligt kvæstet i lastbilulykke

Hun tilføjer, at den nye firkløverregering vil fremsætte et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud “allerede i år”, ligesom det fremgår af regeringsgrundlaget.

– I mange år har vi prøvet med frivillige aftaler. Og vi vil også fortsat samarbejde med landbruget. Selvfølgelig vil vi det. Men vi må også konstatere, at der ikke er blevet passet ordentligt på vores grundvand, siger Mette Frederiksen.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, som regeringen præsenterede sidste uge, at der bliver et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Det skal implementeres “hurtigst muligt og gradvist”.

Drikkevand blev et af de helt store emner i valgkampen i 2026.

Flere partier gik til valg på et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, hvor omtrent 160.000 hektar er landbrugsjord. Det svarer til cirka 3,7 procent af Danmarks areal.

Mette Frederiksen lister i sin tale en række initiativer op, som den nye regering har aftalt.

Hun nævner blandt andet, at regeringen vil halvere momsen på frugt og grønt.

Og så vil regeringen give en hånd til de 100 folkeskoler, hvor børn “klarer sig dårligst”, så de får et “markant fagligt løft”.

Hun slutter med at kalde Folkemødet for “antitesen til dét, der er galt med verden i dag”.

– Her lytter vi til hinanden. For at bryde murene ned. Her er det ord og argumenter, der tæller.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce