Omkring 500.000 danskere kan nu også se frem til at modtage fødevarechecken, efter store dele af dem blev udbetalt i starten af maj. Gruppen får et beløb på op til 5.000 kroner og som minimum 2.500 kroner
Den er både kritiseret, mens flere er glade for det ekstra beløb på kontoen.
Den omstridte fødevarecheck, som regeringen, SF og Enhedslisten fik stemt igennem kort før, at Mette Frederiksen (S) udskrev valg, er blevet udbetalt i starten af maj.
I hvert fald den første del af den gigantiske sum.
Nu kommer Udbetaling Danmark nemlig med nyt til danskerene.
Blandt andet med informationer om, at 500.000 af os om få uger får et stort beløb sat ind på kontoen som fødevarecheck.
(Artiklen fortsætter under billedet).

Omkring 500.000 børnefamilier med hjemmeboende børn kan se frem til at få udbetalt deres fødevarecheck 11. eller 12. juni.
Det oplyser ATP under Udbetaling Danmark til Jyllands-Posten.
Checken bliver automatisk udbetalt og lyder på enten 2500 eller 5000 kroner afhængig af, om der modtages delt eller fuld børne- og ungeydelse.
For at modtage fødevarechecken må ens indkomst ikke overstige 498.200 kroner i 2025.
I maj blev de første udbetalinger af fødevarechecken gennemført. Her fik blandt andre SU-modtagere og kontanthjælpsmodtagere checken.
Det var i begyndelsen af året, at SVM-regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om en aftale, så bestemte borgere, der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser, kan se frem til at modtage en skattefri check på mellem 1000 og 2500 kroner per person.
Checken, som ikke nødvendigvis skal bruges på mad, blev hastebehandlet i Folketinget og stemt igennem 26. februar, hvorefter daværende statsminister Mette Frederiksen (S) kort efter udskrev folketingsvalg.
Valget fandt sted 24. marts, og der er endnu ikke dannet en ny regering.
Der er afsat 4,5 milliarder kroner
Det er muligt at tilbagebetale pengene fra checken, efter at man har fået udbetalt pengene, men ikke ønsker at beholde dem.
I april oplyste Udbetaling Danmark til B.T., at 11 personer havde valgt at takke nej til overhovedet at modtage checken.
Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til checken. Den er målrettet børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og udeboende SU-modtagere.
Men den er blevet kritiseret heftigt af andre partier og diverse organisationer. Blandt andet for at ramme for bredt og for at give penge til de “forkerte” personer.
Checken tilgår for eksempel mennesker, som har meget stående på bankkontoen i forvejen, lyder det blandt andet fra de kritiske røster.
