Nye informationer: Motorvej fortsat helt spærret – ‘alvorlig personskade’

Mandag morgen blev Sydmotorvejen forvandlet til en massiv rednings- og politiaktion, da to biler kolliderede i sydgående retning ved Sakskøbing. Nu er der nye oplysninger.

Allerede kort efter ulykken landede en lægehelikopter direkte på motorvejen, og flere ambulancer samt brand- og redningskøretøjer strømmede til stedet. Trafikken stod bomstille i begge retninger, mens redningsarbejdet stod på.

Ifølge politiet snurrede bilerne rundt ved sammenstødet, og vejen er fortsat helt spærret mellem afkørsel 45 og 46.

Vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kasper Skotte, fortæller til Ekstra Bladet, at anmeldelsen indløb klokken 08.20:

‘To biler er kørt sammen og er snurret rundt, og der er fuldstændig spærret for trafik i sydgående retning. Vi har de første patruljer fremme derude og er i gang med at undersøge, hvad der sker’

Han bekræfter, at der var meldinger om personskade.

Mistanke om alvorlig skade

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vejen har været helt afspærret i timesvis

En bilinspektør tilkaldes kun, når der er mistanke om alvorlig personskade. Politiet har endnu ikke oplyst noget om de tilskadekomnes tilstand. En bilinspektør blev dog tilkaldt til stedet.

På det sociale medie X skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi:

“Motorvejen er fortsat spærret pga. uheldet og en bilinspektør er ved at undersøge stedet. Tidshorisonten er pt. ukendt.”

Mandag formiddag er motorvejen stadig fuldstændig spærret i sydgående retning. Køerne vokser fortsat, og trafikken forventes genåbnet i løbet af formiddagen.

Rednings- og efterforskningsarbejdet fortsætter.

OPDATERING:

‘Vi er færdige med undersøgelserne på stedet og der er ryddet op. Motorvejen er genåbnet. Kør forsigtigt,’ skriver politikredsen slutteligt i et opslag på.

Tragedie på togstation: Person mister livet