Nye detaljer om Ozzy Osbournes død: Reddere kæmpede forgæves

Tirsdag døde en af verdens største rocklegender nogensinde, da Ozzy Osbourne afgik ved døden i sit hus ved Buckinghamshire i det sydøstlige England.

Nu er der kommet nye detaljer frem, om hændelsen i forbindelse med hans død.

En helikopter med redningspersonale blev kaldt ud til villaen.

I to timer forsøgte de at redde rockstjernens liv forgæves.

Sådan skriver det britiske medie Daily Mail.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto fra Ozzy Osbourne på Copenhell.

Videre lyder det, at helikopteren landede  ved Ozzy Osbournes hus omkring klokken 10.30 tirsdag morgen.

Redningspersonalet var på adressen i to timer, hvor de ifølge mediet forgæves forsøgte at redde hans liv.

Flere beboere i området lagde mærke til de høje lyde fra helikopteren, som tiltrak en del opmærskomhed.

En fortæller anonymt til mediet, at de med det samme frygtede, at de var i området for at behandle den aldrende rockstjerne.

‘Jeg gik ud for at se efter og så, at den landede tæt på Ozzy’s hus,’ fortæller beboeren og fortsætter:

‘Vi talte alle sammen om det og spekulerede på, hvad der var sket. Vi frygtede straks, at det måske var ham, da han var kendt for at være i dårligt helbred.’

Cirka klokken 12.30 steg helikopteren igen til vejrs.

Tirsdag aften meddelte den berømte familie, at Ozzy Osbournes tragiske dødsfald havde fundet sted.