Reformen af professions- og erhvervsuddannelserne lægger op til tættere samarbejde mellem praktiksteder og uddannelsesinstitutioner – og nu følger der for første gang også penge med.
Efter lang tids debat er regeringen og en række partier nu blevet enige om en ny aftale, der skal gøre professions- og erhvervsuddannelserne mere relevante, fleksible og praksisnære. Danske Regioner tager positivt imod aftalen, der lægger vægt på bedre rammer for samarbejde mellem praktiksteder og uddannelser – og på at understøtte praktikstederne med økonomiske midler.
Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
„Det er positivt, at reformen sigter mod at skabe bedre og mere praksisnære professionsuddannelser. Og at den specifikt understreger, at praktikstederne i regionerne og kommunerne spiller en vigtig rolle som meduddannere,‟ siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Særligt fremhæver han de nye midler, der afsættes til praktikindsatsen: 30 mio. kr. i 2027 stigende til 70 mio. kr. årligt frem mod 2030 – og herefter 50 mio. kr. fast årligt.
”Selvom det ikke er et højt beløb, så er jeg glad for, at regeringen og de øvrige partier bag reformen anerkender, at vi løfter en stor og vigtig opgave med at uddanne fremtidens sundhedspersonale,” siger Anders Kühnau.
Praktik i op til halvdelen af studietiden
På mange professionsuddannelser – eksempelvis til sygeplejerske, bioanalytiker og radiograf – udgør praktikdelen op til 50 % af uddannelsen. Regionerne spiller derfor en central rolle som praktikværter og meduddannere, men har længe manglet økonomisk kompensation for denne indsats.
Ifølge Danske Regioner er det et fremskridt, at der nu også afsættes en særskilt pulje på 20 mio. kr. til at udvikle nye praktikformater – blandt andet med inspiration fra såkaldte uddannelseshospitaler, hvor undervisning og klinisk praksis er tæt integreret. Erfaringer herfra skal udbredes til flere uddannelser og institutioner.
”Et vigtigt første skridt”
Anders Kühnau kalder reformen ”et vigtigt første skridt” i arbejdet for at skabe bedre vilkår for professionsuddannelserne og styrke koblingen mellem teori og praksis. Det vurderes samtidig som nødvendigt for at sikre rekruttering af medarbejdere i sundhedsvæsenet – særligt i yderområder.
”Vi håber derfor, at reformen er starten på et endnu mere tæt og formelt samarbejde mellem regionerne og uddannelsesinstitutionerne om professionsuddannelserne. Det gælder både deres indhold, tilrettelæggelse og placering,” siger han.
