Hvordan skaber man et landbrug, der både kan brødføde en voksende verdensbefolkning og tage hensyn til miljø og klima? Det spørgsmål er centralt i EU-projektet SUPPORT, hvor forskere fra Aarhus Universitet og andre europæiske institutioner har udviklet et nyt framework for bæredygtig plantebeskyttelse. Projektet fokuserer ikke kun på tekniske løsninger, men også på de sociale og økonomiske forhold, som præger landmændenes valg i hverdagen.
Med udgangspunkt i EU’s ambition om at halvere pesticidforbruget frem mod 2030 under “Farm to Fork”-strategien, bidrager SUPPORT med en model, der både analyserer effekten af politiske tiltag og de motivationsfaktorer, der påvirker landmænds beslutninger. Det nye framework lægger blandt andet vægt på effektmåling frem for metodebrug, adfærdspsykologi og politisk konsekvensanalyse.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Overgangen til bæredygtig plantebeskyttelse har i flere år været en politisk udfordring, særligt i relation til EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), hvor balancegangen mellem miljømål og landbrugets økonomiske vilkår er central. Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) fra 2023 er pesticidforbruget i Europa faldet mindre end forventet, og der er store forskelle mellem landene. Agenturet konkluderer, at politiske reformer i landbrugssektoren har brug for mere præcise mål og incitamenter, der understøtter bæredygtige løsninger på gårdniveau. Blandt andet nævnes behovet for større inddragelse af landmændene i udviklingen af løsninger som afgørende for succes.
Samtidig viser en analyse fra OECD, at landbrugsstøtte, der udelukkende er bundet op på produktion, i flere tilfælde hæmmer innovation og overgangen til mere bæredygtige metoder. Organisationen anbefaler i stedet støtteordninger, som fremmer præcisionslandbrug, biologisk skadedyrsbekæmpelse og langsigtede miljømål.
SUPPORT-projektet tager netop fat i den udfordring, ved at kombinere viden fra økonomi, agronomi og adfærdsvidenskab. Ifølge forskerne kræver reelle fremskridt et tæt samspil mellem forskning, politik og praksis – og understøttende systemer, der kan måle både effekter og implementering på tværs af EU.
