Ny politik sætter retning for maden på hospitalerne

Maden på hospitalerne i Region Hovedstaden skal fremover spille en endnu større rolle i patienternes behandling og restitution. Regionsrådet har netop vedtaget en ny mad- og måltidspolitik, der fastlægger fælles mål, værdier og forventninger til kvaliteten, ernæringen og bæredygtigheden i hospitalsmaden.

Politikken slår fast, at mad og ernæring er en integreret del af behandlingen – på linje med medicin og pleje. Fremover skal maden i højere grad tilpasses patienternes individuelle behov, og hospitalerne skal notere ernæringsstatus i journalen, hvis patienten er i risiko for underernæring.

Samtidig skal hospitalskøkkenerne i størst muligt omfang bruge klimarigtige råvarer og reducere madspild.

”Mere end hver tredje patient, der indlægges på regionens hospitaler, er i ernæringsmæssig risiko. Patienter, som ikke får den rette ernæring, kan få komplikationer, ligesom det kan tage patienterne længere tid at komme til hægterne,” siger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg.

”Mad er en vigtig del af fundamentet for den samlede behandling og pleje på hospitalet, ligesom medicin er det, og det sætter vi to streger under med den nye kostpolitik,” tilføjer han.

Hospitalerne går allerede forrest

Ifølge regionen skal den nye politik understøtte og styrke det arbejde, som allerede foregår på hospitalerne, hvor mange køkkener de senere år har udviklet nye madkoncepter, øget økologiprocenten og tilpasset maden til patienternes ønsker.

”Hospitalskøkkenerne har formået at udvikle og forbedre den mad, som patienterne i dag får. På Herlev Hospital er der mulighed for at vælge a la carte-mad, og det har mindsket madspild.  Hospitalet har også et projekt, hvor ældre, skrøbelige mennesker kan få mad med hjem til det første døgn efter udskrivelse til eget hjem. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har køkkenet guldmærket i økologi, hvilket betyder, at mellem 90 til 100 procent af maden er økologisk. Det gode arbejde skal fortsætte, og her skal hospitalerne bruge den nye madpolitik som rettesnor,” siger Sofie de Bretteville Olsen (S), næstformand i sundhedsudvalget.

Hun fremhæver også, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har opnået guldmærke i økologi, hvilket betyder, at 90-100 procent af råvarerne er økologiske.

”Det gode arbejde skal fortsætte, og her skal hospitalerne bruge den nye madpolitik som rettesnor,” siger hun.

Velsmag, ernæring og respekt for patienterne

Ifølge den nye politik skal hospitalernes mad være velsmagende, ernæringsrigtig og alsidig, samtidig med at den tager hensyn til patienternes behov og præferencer.

”På hospitalerne er der nogle kompetente ansatte med ekspertise i ernæring, og de skal også fremadrettet inddrages i sammensætningen af måltiderne. Der skal også tages hensyn til patienterne, og det er ikke under en indlæggelse, at der skal eksperimenteres med maden. Maden skal være velsmagende og gerne lidt velkendt,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

”Vi skal sikre, at syge og svækkede patienter får den mængde energi og protein, som de har brug for, alt imens vi tager hensyn til deres individuelle behov,” supplerer Sofie de Bretteville Olsen.

Fokus på tilgængelighed og fællesskab

Et centralt element i politikken er, at patienterne skal kunne få mad hele døgnet – også uden for køkkenets almindelige åbningstider. Derudover skal patienter og pårørende i højere grad kunne dele måltider sammen under indlæggelsen.

Det betyder, at pårørende fremover skal kunne købe den samme mad, som tilbydes de indlagte patienter, på alle hospitaler i regionen.

Formålet er at styrke måltidet som en social og helende oplevelse, og dermed understøtte patientens velvære og appetit.

Hvad indeholder den nye mad- og måltidspolitik?

  • Ernæring som behandling: Ernæringsstatus skal registreres i journalen for patienter i risiko for underernæring.
  • Klimavenlig mad: Hospitalskøkkenerne skal prioritere klimarigtige råvarer og reducere madspild.
  • Individuelle behov: Maden skal tilpasses patientens helbred, alder, kultur og ønsker.
  • Tilgængelighed: Patienter skal kunne bestille mad døgnet rundt.
  • Måltider med pårørende: Alle hospitaler skal tilbyde pårørende at spise med.
  • Sundhed og smag: Fokus på mad, der både er nærende og velsmagende.

Med den nye madpolitik ønsker Region Hovedstaden at sende et signal om, at ernæring og måltider er en del af helhedsbehandlingen – og ikke blot en serviceydelse.

Politikken skal desuden støtte regionens arbejde med bæredygtighed, forebyggelse og patientcentreret behandling, som er centrale mål i regionens overordnede sundhedsstrategi 2030.