Ny nat med kaos i København: Person anholdt efter serie af påsatte brande

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

For anden nat i træk har der været uro i den københavnske bydel Tingbjerg. Affaldscontainere er sat i brand, fyrværkeri er blevet affyret, og politiet har foretaget flere anholdelser og været massivt til stede.

Der har igen været dramatiske scener i Tingbjerg, hvor endnu en nat med uro har sendt politi og brandvæsen massivt på arbejde.

Bydelen har igen i nat været lyst op af blå blink, med massivt udrykning til området.

Patruljevogne, beredskab, aktionsvogne og hundepatruljer var alle sendt ud til nattens uroligheder.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Presse-fotos.dk var til stede ved nattens brænde i bydelen Tingbjerg i København.
Se også
LIGE NU: 22-årig skudt

Flere affaldscontainere blev nemlig natten til mandag sat i brand, og Københavns Politi har efterfølgende anholdt en person, der mistænkes for at stå bag ildspåsættelserne.

Ifølge vagtchef Nicolai Ullits blev der desuden frihedsberøvet yderligere to unge i forbindelse med nattens hændelser.

Politiet rykkede ud kort før klokken 01.00, efter de første anmeldelser om brandene tikkede ind.

“Flere steder i området er der lavet bål af plastik containere. Brandvæsenet og politiet holder sig udenfor området. Nogle af politiets gruppevogne kører rundt i området,” fortalte Presse-fotos.dks udsendte, der var til stede natten til mandag.

Branden fortsætter i over en time, uddyber han.

Fyrværkeri og flere brande

Udover de påsatte brande blev der også affyret fyrværkeri i området.

Brandene ramte affaldscontainere på mindst to forskellige adresser, og selv om politiet ikke kan oplyse, hvor mange containere der blev ødelagt, er flammerne nu slukket, og situationen er under kontrol.

Den anholdte mistænkes konkret for at have sat ild til containerne.

Uroen fortsætter efter politiskud

Nattens episoder kommer blot et døgn efter omfattende uroligheder i samme område.

Natten til søndag blev der sat ild til både affaldscontainere, køretøjer og en bygning, mens politiet beskrev hændelserne som grove drengestreger i kølvandet på en større politiaktion.

Lørdag endte en eftersættelse nemlig dramatisk, da politiet skød en 22-årig bilist i Tingbjerg. Manden blev efterfølgende indlagt i stabil tilstand.

Søndag blev den 22-årige fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i foreløbig 18 dage. Han deltog ikke selv i retsmødet på grund af sine skader.

Politiet efterforsker fortsat både nattens brande og de øvrige uroligheder i Tingbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce