Ny melding: Lille pige stadig indlagt efter dødsulykke

Der er nye oplysninger i den tragiske trafikulykke, hvor en 17-årig dreng fredag eftermiddag mistede livet.

Lørdag meldte Sydøstjyllands Politi ellers ud, at en toårig pige, som sad i den anden involverede bil sammen med sin mor, var blevet udskrevet. Men søndag formiddag kom en markant rettelse:

Den lille pige er fortsat indlagt.

Det bekræfter vagtchef Andreas Juul over for JydskeVestkysten:

‘Det var de oplysninger, vi havde fået på daværende tidspunkt, men det viser sig, at hun ikke er udskrevet endnu,’ lyder det fra vagtchefen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hele vejen var spærret af udrykningskøretøjer på stedet efter ulykken

Politiet oplyser desuden, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere nyt om morens eller pigens tilstand.

Begge blev bragt til hospitalet efter den voldsomme sammenstød, der fandt sted fredag ved 17-tiden.

17-årig dreng dræbt: Politiet har en teori

Den 17-årige dreng, som sad som passager i en bil med tre andre jævnaldrende, døde på stedet. Politiets foreløbige teori er, at føreren mistede herredømmet. Det kan muligvis have været på grund af for høj fart. Herefter ramte han en modkørende bil, hvor mor og datter sad.

Ulykken skete på Skamlingvejen uden for Bjert, og vejen var spærret helt frem til klokken 20.30, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

Sydøstjyllands Politi understreger, at efterforskningen fortsat er i gang, og at der endnu ikke er nyt om det præcise hændelsesforløb.

Han så ung mand hamre huskat mod fliserne igen og igen: ‘Jeg blev ved med at høre skriget’