Skepsis, tvivl og bekymringer har længe præget debatten.
Men nu viser nye tal, at danskernes holdning er ved at ændre sig markant, især når først de selv får teknologien i hænderne.
En ny undersøgelse peger på en tydelig tendens, og det er, at erfaring gør en afgørende forskel.
Danskere, der allerede bruger teknologi til at overvåge deres helbred, er langt mere positive end dem, der kun kender løsningerne på afstand.
Tallene taler deres eget tydelige sprog.
Hele 76 procent af brugerne er positive over for løsninger, hvor sundhedsdata deles med læger og sundhedspersonale.
Blandt dem, der ikke har prøvet teknologien, er tallet markant lavere – kun 28 procent.
’Det er nemt at være skeptisk over for noget, man ikke har prøvet. Vores undersøgelse viser, at opbakningen til sundheds- og velfærdsteknologier stiger markant, når danskerne først har taget dem i brug. For at teknologierne kan få deres naturlige plads i sundheds- og ældreplejen til gavn for både patienter og personale, er det derfor afgørende med bedre introduktion, brugerinddragelse og mere aktiv brug af de digitale løsninger’
Sådan lyder det fra Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA.
Undersøgelsen peger på, at teknologier som apps og sensorer, der kan måle og sende oplysninger om helbred, ikke kun ændrer holdninger. Ee ændrer også oplevelsen af tryghed.
Brugerne vurderer i højere grad, at teknologien kan forbedre kontakten med sundhedspersonale, skabe større sikkerhed i hverdagen og lette presset på pårørende.
Samtidig tegner der sig et billede af et sundhedsvæsen i forandring.
Med flere ældre, flere kroniske patienter og færre hænder bliver digitale løsninger i stigende grad set som en nødvendighed frem for et valg.
’Det er veldokumenteret, at sundheds- og velfærdsteknologierne øger behandlingskvaliteten, gør arbejdet nemmere og frigør tid til fx lægens, sygeplejerskernes og social- og sundhedsassistenternes kerneopgaver. Løsningerne er særligt vigtige i en tid med et demografisk pres, hvor der kommer flere mennesker med kroniske sygdomme, ældre og færre hænder til at tage sig af dem’
Sådan siger Laura Klitgaard.
Men opbakningen er ikke ens i hele landet.
Undersøgelsen viser tydelige regionale forskelle.
I Region Midtjylland er opbakningen størst, hvor 61 procent af borgerne er positive over for teknologi, der måler og overvåger helbredet.
Andre steder i landet er skepsissen større.
Det peger ifølge undersøgelsen på et behov for at gøre mere for at udbrede kendskabet til teknologierne. Dette både blandt borgere og i sundhedsvæsenet selv.
For selvom potentialet er stort, afhænger udviklingen i høj grad af tillid.
Borgernes villighed til at dele følsomme sundhedsdata er afgørende for, om teknologien for alvor kan få fodfæste.
Undersøgelsen bygger på svar fra 2.000 danskere i alderen 18 til 80 år og giver et øjebliksbillede af en udvikling, der allerede er i gang.
En udvikling, hvor modstanden langsomt smelter væk i takt med at flere trykker “accepter” og tager teknologien i brug.
