Svag grænse mellem humor og ekstremt indhold giver konspirationsteorier fri leg på sociale medier.
Næsten halvdelen af Danmark får deres nyheder gennem de sociale medier. Det viser en undersøgelse fra sidste år udarbejdet af Center for Nyhedsforskning, der erfarede, at 46 procent af befolkningen får nyheder via sociale medier.
Men kan der skelnes mellem rigtigt og forkert?
Myndigheder og medier har svært ved at håndtere ekstremt indhold, der pakkes ind i memes og hashtags, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Problemet har affødt et nyt begreb, hybridisering, hvor hverdagsindhold og konspirationer blandes sammen i en stor online gryde.
Lektor og medieforsker Line Nybro Petersen har sammen med sin kollega Mikkel Bækby Johansen undersøgt begrebet i en ny forskningsartikel i tidsskriftet Social Media+Society.
“I stedet for let afkodeligt højre- eller venstreradikalt indhold med tydelige afsendere og modstandere har vi via de sociale medier fået denne hybridform, som gør det utrolig svært for politi og medier at skelne mellem det, der bare er online leg, og det mere alvorlige, som har potentiale til at ende med chikane af en minister på en efterskole – eller værre endnu,” fortæller Line Nybro Petersen.
Offentlige ansigter kan blive trukket ind i en konspirationsfortælling som i tilfældet med Magnus Heunicke, der blev kaldt ”Morder!” af en anden forældre på sin datters efterskole, der var overbevist om, at COVID-vaccineprogrammet var en konspiration.
Selvom konspirationsteorier florerer frit, så har danskerne mere tillid til nyheder på nettet end sidste år.
Det skriver DR på baggrund af en rapport af danskernes brug af nyhedsmedier fra Center for Nyhedsforskning, der viser, at 43 procent er bekymrede for fake news mod 45 procent sidste år.